I Marathon Sport er vi mange, der skal løbe d. 16. september, og hver især har vi forskellige mål, som vi i ugerne op til CPH Half vil præsentere. Den ene PR efter den anden har givet Martin Egebjerg Olesen blod på tanden. Her er en Q&A med en af hurtigløberne i Marathon Sport, som går all-out til Copenhagen Half Marathon 2018.

Hvad er din målsætning til CPH half?

Op til et stort løb plejer jeg at have flere målsætninger undervejs i træningen op til. Man kan vel i grunden kalde det for en liste med mål, som er differentieret efter niveau på dagen og sværhedsgrad.

1. Mål: Ny PR
2. Mål: Sub 66
3. Mål: Sub 65
4. Mål: Podieplads ved DM

Dertil falder der forhåbentlig en hold medalje af til HMRC (Hechmann Running).

Hvordan fandt du ud af, at du er god til at løbe?

Jeg fandt faktisk ud af det i en relativt ung alder. Kort forinden havde jeg været forbi lægen, som kunne konstatere, at jeg havde haft kold lungebetændelse i en ret lang periode. Det havde sammen med noget andet ført til en forringet lungekapacitet og et forstadie til astma. Kort tid efter satte jeg skolerekord på Bobjergskolen i Bib-test – og så vidt jeg ved, er den endnu ikke blevet slået. Det var vist i 7. eller 8. klasse, og det gav lidt respekt i skolegården i en kort periode. Men jeg har også altid spillet fodbold – lige siden jeg kunne gå og til jeg blev 20 år. Jeg havde tit et gear mere end de andre, især når vi havde løbetræning eller lange træningspas med intervalspil. Da jeg flyttede til København, blev jeg en del af den store løbescene i hovedstaden, og jeg følte mig pludselig ret lille og ikke særlig hurtig mere. Det blev der hurtigt lavet om, da jeg begyndte at løbe med NBRO. Jeg rykkede mig afsindig hurtigt. Allerede inden for et halvt år barbererede jeg henholdsvis min halvmarathon tid fra 1:18 ned til 1:11 og min gamle marathon tid på 2:52 ned til 2:30. Herefter er det kun gået fremad.

 

Hvad motiverer dig?

Min hverdag er for det meste ret presset med både arbejde og studie, derfor er det rart, at komme ud og få brændt lidt energi af – god som dårlig. Derudover føler jeg også, at jeg har noget at bevise, for jeg ved, at jeg har talent, og det skulle nødig gå til spilde. Jeg ville ikke være ham, hvor folk om 10 år siger: “Det var godt nok ærgerligt, at han ikke blev ved, han havde ellers talent”. Jeg føler, at der kommer et vist ansvar og en form for forpligtelse med, når man har talent for noget. Man skal være taknemmelig og ’embrace’ det. Derudover bliver jeg også motiveret af dem, som støtter mig, såsom venner, familie og kolleger.

 

Hvad er dit løberitual ?

Jeg har et mindre løberitual, hvor jeg altid tager venstrestrømpen på først i den tro, at det bringer held med sig og giver mig en bedre tur eller løb. Nogle gange bestemmer jeg mig også for kun at løbe i venstre eller højre side, men det er nok mere en tvangstanke.

 

Hvad kan du ikke leve uden, sådan rent løbermæssigt?

Jeg er blevet ret glad for mine Nike Zoom Vaporfly, og har tre par. Hver gang der kommer en ny, skal jeg nærmest holde mig tilbage for ikke at købe en ny. Det er en genial sko, som jeg har været oprigtigt glad for at løbe i – især 10km, halvmarathon og marathon.

Hvilket løbeminde står klarest?

Det må næsten være ved Cph Marathon i 2017, hvor jeg løb et sjovt og noget uortodoks løb. Der var både plads til kaninører på konkurrenterne og en profession som vandbærer undervejs. Der løb jeg mit hidtil bedste marathon i tiden 2:30:13. Man kan vel godt sige, at det var mit “første” reelle marathon, eftersom det første jeg løb, var meget amatørpræget og iført et par udtrådte Kayano. Der var jeg kun 17 år, og jeg havde ikke styr på, hvad jeg lavede hverken før eller undervejs i løbet. Jeg var bare opsat på at gennemføre og modbevise alle dem, som havde sagt, at man som 17 årig og uafprøvet løber formentlig ikke kunne komme igennem sit første marathon under 3 timer. Jeg kom ind i tiden 2:52:47 med et fint overskud.

 

Hvad er dit bedste løberåd til andre ?

Hvis jeg skal give et enkelt råd, så må det være, at man skal forholde sig tålmodig. Det skal nok komme før eller senere, og det er dumt at fremskynde noget, som tager tid. Start stille og roligt op hvor du på sigt øger intensitet og mængde i en kombination med mere alsidig træning (tempoturer, intervaltræning og konkurrencer).

 

Læs mere om Martin her: http://blog.marathonsport.dk/om-os/praesentationer/martin-egebjerg-olesen/