I Marathon Sport er vi mange, der skal løbe d. 16. september, og hver især har vi forskellige mål, som vi i ugerne op til CPH Half vil præsentere. Anna-Katrine vil slå PR til CPH half. Hendes rekord på halvmarathon er nu 1.33.02. Derfor træner hun benhårdt for at nå en bedre tid.

 

Hvordan er dit løbeprogram skruet sammen?

Det består af en del styrke med fokus på core. Men der skal også trænes hurtighed med en masse fartleg og så træner jeg at have det rigtige mindset på de lange udholdende ture.

Når man skal lave en PR så kan der godt være lidt mentalt pres også. Hvordan håndterer du det?

Det handler om at føle sig tryg, godt tilpas og i et med sig selv. Presset kommer fra dig selv og dit eget hoved. Det er DIN træning og DIT mål om at være bedre og det kan give et pres på dine skuldre. Det handler ikke at lade sig presse af andre.

Hvad kan du ikke leve uden inden et løb?

Jeg SKAL have mine to nutella-madder inden et længere løbepas eller race. Jeg skal altid have sorte strømper på og helst mine yndlings split shorts. Jeg står altid op tre-fire timer før et løb og kigger på ruten og hører mit yndlings musik.

Hvad er dit bedste råd til dem, som skal løbe CPH Half?

Nyd det, tag udfordringen op! Forbered dig op til og start roligt ud og giv den gas til sidst.

 

Læs mere om Anna-Katrine her: http://blog.marathonsport.dk/om-os/praesentationer/anna-katrine-johansen/?preview=true