Copenhagen Marathon er fuldført med stor succes!

For en uge siden kæmpede Camilla og Kristian deres livs kamp mod kilometerne, og ikke mindst det umenneskeligt varme vejr. I søndags var en utrolig hård dag for alle der løb Copenhagen Marathon, og mange deltagere formåede ikke at gennemføre alle 42,195 km.
Men det gjalt ikke vores to deltagere!
De kæmpede et brag af en kamp, og vi fik smil undervejs, hvilket er et tydeligt tegn på viljestyrke og fighterånd! Sådan en marathon debut er sjælden, men giver en oplevelse man aldrig glemmer.

Camilla gennemførte sit livs første marathon på tiden: 3 timer og 53 minutter. Det var en hård tur, men hun ramte dagen og der var smil og thumbs up på vejen!

Kristian fik problemer med både varmen og foden undervejs, men formår simpelthen stadig at kæmpe sig op og afslutte sit livs første marathon i tiden 4 timer og 46 minutter. Det kræver mere end blot viljestyrke at fortsætte efter sådan en tur!

Følelserne er mange på sådan en marathon dag. Læs om hvilke følelser der gik igennem kroppen på Camilla og Kristian på denne dag. Lige fra alarmen ringer søndag morgen, til CPH marathon var gennemført og de lå tilbage i sengen.


Camillas
vækkeur ringer 5:30, “Jeg er træt – meget træt”. Aftenen inden var det svært at falde i søvn, “jeg var både nervøs og havde lidt angst over den store dag i morgen”. Camilla snoozer alarmen til klokken 6:00 for lige at få det sidste søvn med. Så bliver klokken 6:00, og alarmen går altså for 2. gang. Nu er der kun én ting at gøre, og det er at stå op. Til morgenmad smøres der to krydderboller med marmelade, og en RedBull står klar ved siden, “(…)men jeg har ingen appetit”. Nervøsiteten og sommerfuglene i maven gør, at der næsten ikke kan klemmes mad ned, men 1,5 bolle bliver det til.

Klokken bliver 7:15 og der pakkes og hoppes i racetøjet. Alt var lagt frem dagen før, så der kunne overvejes om der manglede noget. “Men jeg havde styr på alt”. 

8:00…. Afgang mod Fisketorvet. Camilla bliver sat af, af sin kæreste, og mødes med en løbe-buddy fra Adidas Runners. Turen går over til startområdet, hvor de mødes med en større gruppe fra Adidas Runners (AR) holder. Der bliver tisset af flere gange, afleveret bagage og spist en banan. Nu går turen mod det seriøse startområde. Nerverne og nervøsiteten har lagt sig en smule, og sammenholdet med AR hjælper til at tro på, at “(…)selvfølgelig kan jeg klare det her”. “Vi hjælper hinanden igennem det her”. Nogle ord der kører i hovedet på Camilla frem mod startskuddet er Kaspers ord: “Folk i meget dårligere form end dig har gennemført maraton før, og du er i god form nu!”. Med de ord i mente, stiller hun sig klar lige foran de blå balloner med tiden 3:50. Taktikken er nemlig at ligge i pace 5:25, så der vil være tid nok til at få vand ved alle depoterne.

Startskuddet lyder, og “jeg føler mig faktisk flyvende undervejs”. Kilometerne flyver afsted til den gode stemning, og ved 20 km rammer hun en lille mur, hvor “jeg synes der er virkelig langt igen da jeg knap er halvvejs”. Tankerne får ikke lov at løbe af med hende, og da Camilla når 37 km, føler hun sig træt og øm, men “jeg var på ingen måde slået ud eller overvejede at skulle ned at gå”. 

“Sammenholdet med AR var uundværligt og allemine søde veninder, familie og kæreste, som var kommet for at heppe, var intet mindre end fantastisk. Jeg glædede mig til hvert et sted, hvor jeg vidste de stod og deres råb og opmuntring var priceless”, 

Der er nu 500-600 m igen, og enden på det lange marathon nærmer sig. “Jeg speeder faktisk op og har energi til det og samtidig smiler jeg hele vejen i mål. En fantastisk følelse”. 

Efter løbet er der smil og kram fra alle Camillas nærmeste, og da klokken slår 15:00 er hun hjemme igen. Humøret er højt og kroppen er overraskende frisk. “Jeg er glad, stolt og meget tilfreds med min indsats! Jeg glæder mig til at gøre kål på den jordbærtærte og de mange Kinder mælkesnitter min kæreste har købt med hjem til mig”. Resten af dagen foregår på sofaen med serie og fodbold i tv. Som tiden går, bliver kroppen mere træt, men ikke synderligt træt, “jeg tror måske stadig, at jeg er høj på adrenalin”. Men da klokken slår 23:00, falder Camilla i søvn med et smil på læben og en kæmpe oplevelse rigere.

Kristian vågnede og følte sig mere klar end nogensinde. Søvn havde der ikke været meget af, på grund af tanker, spænding og nervøsitet. “Jeg havde glædet mig sååååå sindssyg meget, og ville bare afsted og igang”. Kristians eneste frygt på dette tidspunkt er dog, den smule nervøsitet han havde haft for den mindre skade op til løbet. Men frygten blev taget for hornene, og mod startområdet gik det!
Kristian mødes med Odense Running Crew (ORC), hvor hans gode ven og i dag, pacer; Mads Frank Herskind, står og venter. De briefer og motiverer hinanden inden race start, og nu er de alle max klar. Planen var ar ligge i pace 5:30, så da startskuddet lyder, tændes løbeuret og afsted går det.
“Vi kom godt afsted og holdte vores plan med at ligge omkring pace 5.30”.
Løbet er igang, der er fantastisk stemning, og Kristian føler sig fyldt med overskud. Starten flyver afsted, og den fantastiske stemning igennem Københavns gader, gav endnu mere overskud til at give den gas. Kristian rammer 10 km mærket og den ene fod begynder pludselig at drille og gøre ondt. Han havde forberedt sig mentalt på, at den kunne komme til at gøre ondt, så Kristian kæmper, bider smerten i sig og fortsætter løbet. 5 km efter breder smerten sig til begge fødder, og det gør nu rigtig ondt. Kristian ømmer sig kort, men adrenalinen får smilet frem, og han fortsætter kampen.

“Omkring de 22-23km sagde jeg til mads at jeg lige skulle stå stille 30 sek pga mine fødder”. Nu måtte de lige få en pause, “så jeg gik ind til siden og så gik det sku lidt galt”. Varmen begynder også at påvirke kroppen og en svimmelhed rammer med 100 km/t. “Jeg satte mig ned og da jeg så rejste mig der væltede jeg”. Mads siger her til Kristian, “det er slut, jeg synes ikke du skal fortsætte!”.

“Men jeg kan og kunne aldrig finde på at give op på noget”. Kristians stædighed fra kokkebranchen får ham videre, og møder man modgang, “så er det bare, fuck det, og så videre“. Nogle tilskuere giver ham noget vand og lidt frugt, og aftalen med Mads er nu, at Kristian ligger sig lige bag ham, tempoet sættes ned, “og så gør vi fandme det her”. 

Nu bliver det for alvor hårdt, for der er lang vej hjem, efter at have været nede! Men Kristian giver ikke op. Det hele lykkedes og de sidste kilometer føltes okay, udelukkende på grund af Mads og den kæmpe opbakning fra ORC.

“Da jeg krydser målstrengen fik tårerne frit fald. Det føltes som en kæmpe sejr”.

Aftenen falder på og Kristian ligger i sin seng og tænker hele dagen igennem. Det er udelukkende fantastiske tanker der strømmer igennem hovedet. “Jeg har haft den med sindssyge oplevelse”. 

“Først var jeg lidt skuffet over, at jeg ikke kunne holde planen med tiden, og nok også i frygt for at have skuffet Marathon Sport og Maria. Men efter det, blev de skuffende tanker erstattet af den mest fantastiske følelse af en mega stor mental sejr, som udsprang af at jeg gjorde det! Også selvom jeg ”var dømt ude”. Det er helt sikkert noget jeg kan bruge til rigtig meget.

At Kristian og Mads fik lov til at dele sådan en oplevelse, vil forblive noget helt specielt, som de vil dele i fremtiden og altid have sammen. Kristian er glad for den mulighed, han har fået “og det har kun givet mig mere blod på tanden efter flere løb og flere marathons”.

Det har været en fornøjelse at følge Camilla og Kristians seje kamp mod gennemførelsen af deres første marathon. De har været igennem en hård vintertræning, de er blevet testet flere gange, de har trådt ud af deres comfort zone og holdt gejsten oppe hele vejen.

Vi er stolte af deres utroligt imponerende udvikling de sidste 5 måneder og vi håber i har fået blod på tanden til at fortsætte den gode træning. Men vigtigst af alt! Nu skal der restitueres!

 

Har du selv løbet et marathon før, og kan relatere til nogle af følelserne? Eller bliver du motiveret til måske selv at prøve at løbe et marathon? Du er altid velkommen til at skrive til os, hvis du har nogle spørgsmål, eller besøge os i butikken, hvis du har brug for en snak omkring eller inspiration til løb generelt eller marathonløb.