Foden skal være funktionsdygtig

Der er 24 dage til Copenhagen Marathon. Det har været nogle intense måneder med træning, og det kan betyde, at småskaderne melder sig.

Det er også sket for Kristan Arlet, som har fået problemer med foden. Skæve og utrænede tæer er starten på en nedsunket forfod og det, som gør ondt bare efter få kilometer.

”Det gør så ondt, at jeg kan have svært ved at koncentrere mig, og det gør mig nervøs. Jeg er jo i form til det, og så er det bare irriterende at få sådan en smerte”siger Kristian.

 

”En meget almindelig løbeskade”lyder det fra fysioterapeut, Kaya, fra Sportsfyssen. Kaya havde fat i Kristians fødder og man skal kunne sprede og knytte sine tæer. Derudover skal storetåen kunne køre op og ned mens de andre tæer er stille. Det havde Kristian svært ved, og Kaya fik hurtigt konstateret, at hans fod har brug for mere træning.

 

”Det er en skade, som skal tages meget alvorligt. Og den kan gøre rigtig rigtig ondt. Der er mange løbere, som glemmer at træne deres fødder, og så bliver fedtpuden under foden flad. Det betyder man kan ende med at løbe på knoglen.”

Lige nu skal Kristian træne sin fod. Hans skæve storetå skal rettes til, og forfoden skal blive stærk.

Det skal han blandt andet ved at sidde på numsen, holde benene strakte og have en elastik om begge storetæer. Elastikken skal i spænd, og storetåen skal skiftevis køres op og ned.

Øvelsen som Kristian skal lave derhjemme.

Derudover kan der bruges en massagebold under foden. Det vil få nogle af spændingerne væk, og så skal knoerne blive synlige. Et andet trick, som kan bruges om aftenen i sofaen er burgergrebet, som Kaya kalder det. Der skal tages om foden, som hvis det var en burger, og så skal den trykkes på stille og roligt. Det skal være med til at genskabe fodbugen.

 

Kristian har en del hjemmearbejde for inden Copenhagen Marathon. Han var ikke klar over, at hans storetå var så skæv.

”Det overrasker mig mest fordi Kaya har så lige tæer, som hun har. Men nu jeg er blevet opmærksom på det, så undrer det mig egentlig ikke, for jeg har ikke haft det bedste fodtøj som kok”siger Kristian.

Tæerne når ikke at blive rettet helt til inden marathon, men med tape og en pelotte, kan Kristian komme igennem uden alt for mange smerter.