Mathias Randrup

Mit særlige bidrag i Marathon Sport

Jeg læser Kommunikation & IT på Københavns Universitet. Mit primære bidrag til Marathon Sport er i den del, du oplever, når du besøger os udenfor vores fysiske butikker. Jeg er nemlig tosset med IT og en del af Marathon Sports digitale team, og derfor sørger jeg for at webshoppen og vores digitale platforme altid står knivskarpt.

Min foretrukne løberute

Min foretrukne løberute er omkring voldene ved Christianshavn. Det er en rigtig smuk tur, hvor jeg altid hilser på andre løbere, hvilket jeg synes er mega fedt! Det dejlige ved ruten er også, at den har en overskuelig længde. Vil jeg have flere kilometer i benene, løber jeg den bare flere gange.

Et løb jeg særligt husker

Et helt specielt løb for mig er mit første, og hidtil eneste marathon, som jeg løb i Amsterdam i 2017.
Det var stort – og en kæmpe sejr for mig at gennemføre et marathon og deltage i så stort et løb.
Mit mål var at ramme 3:30:00 eller derunder. Min tid blev 3:31:55 og jeg havde nok ramt mit mål, hvis det ikke var for mine tre tisseture undervejs.

Den præstation jeg er mest stolt over

Amsterdam Marathon i 2017 må også tage prisen for den præstation, jeg er mest stolt af. Dels fordi det var mit første marathon – og så bestod store dele af min træning op til løbet faktisk udelukkende af fodboldtræning

Min foretrukne løbesko

Min favorit løbesko er Adidas’ Solar Boost. Den primære årsag er, fordi boost-sålen får mig til at føle, at jeg kan springe afsted, selv når jeg er ved at være ved slutningen af en lang løbetur.

PR på diverse distancer

  • Marathon: 3:31:55
  • De andre distancer kommer senere i 2019.

Mantra

“It is all in your mind”