Jasmin Hyldborg

Mit særlige bidrag i Marathon Sport

Det her har altid været mit ”hade spørgsmål”. Jeg finder det virkelig svært at sætte ord på, præcis hvad jeg kan bidrage med generelt i forskellige sammenhænge, om det er i Marathon Sport, på mit studie eller bare i livet. Jeg vil ikke sige at jeg har et ”særligt bidrag” i butikken. Det jeg kan garantere altid at bidrage med, er et kæmpe smil, mit gode humør og min endeløse nysgerrighed omkring ALT sportsrelateret.

– Så er jeg i øvrigt også super klodset så jeg kan ofte underholde kunderne, når jeg går ind i ting, snubler over mine egne fødder, eller kaster med skoæsker.

Det jeg elsker mest ved at løbe

AAHHH mit farvorit spørgsmål! Det er næsten umuligt for mig at nævne én ting som jeg elsker mest, for der er 1000 ting jeg elsker ved løb, og det er virkelig svært at beslutte, hvad der lige er det bedste.

Én af de ting jeg elsker ved løb er, at jeg efter hver eneste løbetur føler mig som en ny Jasmin, der rejser sig fra asken af den tideligere, dårligere Jasmin. Lidt ligesom Fønix fuglen i Harry Potter.
Når jeg løber, ødelægger jeg på en måde mig selv -eller sådan føler jeg det- så jeg bagefter kan genopbygge mig selv på ny. Det lyder total underligt, men sådan har jeg det lidt. Skal jeg være helt ærlig, så har jeg det næsten altid hårdt når jeg løber. Selv mine rolige restitutionsture er lidt hårde nogle gange, og især tempoturene er vanvittig hårde. Og det er her, når jeg lider mest, at jeg føler, at jeg går i stykker, og at alle dagens stressede og negative tanker, alt min bagage, bliver smidt på asfalten bag mig, mens jeg løber, og det er vanvittig hårdt, men samtidig vanvittigt befriende.
– og når jeg er færdig og forpustet, har jeg det som om jeg er en ny og bedre version af selv.

En anden ting jeg også lige vil nævne, som jeg ELSKER ved løb, er det fællesskab man kan opbygge med andre løbere. Vi hjælper hinanden, hepper på hinanden, pacer hinanden og vejleder hinanden. Løb har i sandhed været en rejse for mig, hvor jeg har udviklet mig både fysisk og mentalt. Og jeg ved bare at jeg aldrig havde været, hvor jeg er i dag, hvis ikke det havde været for de mennesker jeg løber med, som dagligt inspirer mig til at fortsætte

Min foretrukne løberute

Det svinger enormt meget. Jeg har det med at finde en løberute som jeg løber HELE TIDEN og så bliver jeg mega træt af den og skal finde en ny.
I øjeblikket har jeg nogle ruter i amager fælled som jeg virkelig elsker, især her om sommeren. Generelt foretrækker jeg at løbe i naturen.

Derudover elsker jeg altid at løbe i Virum, hvor jeg er vokset op og har leget hele min barndom. Der er mange gode ture i Geelsskov, hvor jeg for en stund lige kan lade tankerne falde tilbage på min barndom og de mange gode stunder jeg har haft i den skov med mine venner og veninder.

Et løb jeg særligt husker

Første gang jeg skulle løbe et halvmarathon på en bestemt tid (altså hvor jeg ikke bare ville gennemføre). Det var i Berlin i 2017. Jeg ville under 1 time og 50 min. Det var varmt, og jeg havde trænet som en sindssyg. Jeg kan huske at jeg havde enormt meget overskud på starten af ruten, og at jeg løb og sniksnakkede ubesværet med nogle piger fra min løbeklub. Så lige pludselig ved 10 km fik jeg sidestik og derfra gik det kun ned af bakke for mig. Jeg havde det SÅ hårdt. Jeg troede reelt jeg skulle dø og var tæt på at droppe ud flere gange. Da jeg kom i mål, var jeg ligbleg og kunne dårligt gå. En samaret kom over til mig for at hjælpe mig ud til siden, og gøre plads til de andre løbere, og da skete så noget helt tosset. Jeg kastede op ud over den stakkels samarit. Jeg glemmer det aldrig. Det var så pinligt og så grinagtigt og jeg kan bare huske at jeg havde det så skidt, at jeg kunne ikke engang tage mig sammen til at sige undskyld.

Endte med at gennemføre løbet på 1 time og 47 min, hvilket jeg selvfølgelig var, og stadig er, mega stolt af!

Den præstation jeg er mest stolt over

Mest stolt? Det må være endnu en halvmaratonspræsentation. Tilbage i marts måned (2018) skulle jeg løbe et halvmaraton i Paris, men håb om at slå min gamle PR på 1time og 47 min. Mit mål var MEGET optimistisk, jeg håbede på at løbe i pace 04.30 hele vejen, hvilket er pænt hurtigt for mig. På dagen regnede det så bare sinsygt meget og det blæste en halv pelikan -ikke rigtig optimalt løbevejr. Jeg kom til at lægge for hårdt ud hvilket resulterede i, at jeg blev mega træt efter et par km. Jeg endte med at sætte farten ned, velvidende om, at jeg nok ikke ville komme i mål med det ønskede resultat. Det påvirkede mig rigtig meget psykisk, at det ikke gik som jeg havde forventet og det førte til en nedadgående spiral af negative tanker i mit hoved om, at jeg da også bare var en dum pige uden løbetalent, og jeg skulle da hellere bare gå hjem i seng, for jeg passede slet ikke ind i det her miljø.

Det endte med at jeg droppede ud ved 15 km og TUDBRØLEDE! Jeg var så sur og ked af det og jeg begyndt faktisk at gå ude på sidelinjen, og ledte efter et sted hvor jeg kunne krydse løberuten og komme hen til målet. Jeg ved ikke helt hvorfor, eller hvordan, men på en eller anden måde fik jeg lidt fornuft tilbage i hovedet, og jeg tørrede mine øjne og hoppede ud på ruten igen. Jeg tænkte at jeg i det mindste ville i mål. Så jeg luntede 1 km, og fik så energi til lidt mere fart. Jeg endte i målet med en gennemsnitspace på 04.41 eller noget i den dur, og en sluttid på 1 time og 39 – så jeg lavede alligevel en PR.

Jeg er sindssygt stolt over, at jeg fik hevet mig selv op igen efter jeg var droppet ud af løbet. Jeg aner ikke hvor den styrke kom fra. Det er noget af det hårdeste jeg nogensinde har gjort

Min foretrukne løbesko

NIKE ZOOM PEGASUS!!

Den bedste løbesko i hele verden til ALT. You name it. Langdistance, hurtige tempoture, i skoven, på asfalt, på bane. Den sko svigter aldrig. Hvis jeg måtte vælge 3 ting jeg kunne tage med på en øde Ø skulle det klart være 3 par Pegasus

PR på diverse distancer

5 K: 23 minutter (løb dhl med min familie sidste år, ellers har jeg ikke løbet offentlige 5km løb)
10 k: 43:14
Halvmarathon: 1:39:21
Marathon & Ultraløb: To be continued..

Mantra

Her vil jeg nok indsætte et citat, som jeg ikke har kunne få ud af hovedet siden jeg hørte det første gang:

”Champions aren’t made in gyms. Champions are made from something they have deep inside them-a desire, a dream, a vision. They have to have the skill, and the will. But the will must be stronger than the skill.”

-Muhammed Ali