Camilla S. Linander

Mit særlige bidrag i Marathon Sport

Jeg har en stor interesse for løb og alt hvad det indebærer. Jeg kan bidrage med viden og tips om alt fra sko til diverse tilbehør og så har jeg en stor interesse for tøj, hvilket naturligvis også smitter af når vi snakker løb. Jeg vil altid bestræbe mig på at gøre mit ypperste for den enkelte kunde, da der ikke findes et endegyldigt svar på det bedste løbegear.

Det jeg elsker mest ved at løbe

Jeg elsker den frihed løb giver mig i en travl hverdag, og det er det sidste jeg vil nedprioritere. At jeg kan dele personlige oplevelser og succes med andre, som også knokler for deres udvikling, er et kæmpe plus for mig.

Min foretrukne løberute

Jeg holder meget af at løbe i byen hvor jeg også bor, men gerne væk fra de store veje. Jeg løber ofte i Amager Fælled, Frederiksberg Have eller omkring søerne, hvor jeg får en god blanding af natur og liv omkring mig. Alle tiders favoritture må være i Roskilde, hvor jeg er vokset op. Her løber jeg langs vandet og ved naturområder fyldt med gode minder.

Et løb jeg særligt husker

Det må være Copenhagen Half 2017. Starten blev skudt i gang i perfekt løbevejr, men endte i kaos, skybrud og lynnedslag. Den sidste kilometer af løbet bliver jeg overhalet af ambulancer og jeg kommer i mål med vand til knæene. Det var en meget ambivalent oplevelse, da jeg på en og samme tid var meget stolt og glad for min nyerhvervede PR, men også meget påvirket af den panik som spredte sig ved målstregen blandt tilskuere og løbere.

Den præstation jeg er mest stolt af

Her må jeg igen nævne Copenhagen Half 17. Efter en periode med større fokus på træning, formåede jeg at skære 11 minutter af min tid fra året forinden. Hele forløbet omkring dette halvmarathon viste mig hvad den rette træning og prioritering kan gøre i det lange løb.

Jeg lider af skoliose og har fået opereret titanium-stænger ind langs hele min rygsøjle. Dengang fik jeg at vide, at jeg aldrig ville kunne løbe, men jeg har ingen smerter i dag og vil mene, at med den rette træning og motivation kan alt lade sig gøre.

Min foretrukne løbesko

Jeg er glad for at løbe i Nike Epic React og Adidas Solarboost til mængdetræning. Til intervaller og tempoture foretrækker jeg at løbe i Nike Zoom Fly.

PR på diverse distancer

5 km: 20:54
10 km: 43:57
Halvmarathon: 1:36:59

Mantra

Selv en bi kan flyve 🙂