Aske C. Ekman

Mit særlige bidrag i Marathon Sport

Ud over at have en årrække med erfaringer inden for ”natural running” er jeg efter arbejdsstart hos MS begyndt at udvide mit kendskab til den klassiske side af langdistanceløb; Jeg ved efterhånden en god sjat om begge ”løbestile”, hvad der kan være fordele og ulemper ved begge, og jeg holder meget af at dele ud af den viden, særligt når det kommer til langdistanceløb på vej såvel som i terræn.

Det jeg elsker mest ved at løbe

Min forhold til løbet er en stor cocktail af mange forskellige faktorer. Først og fremmest er løb, i hvert fald for mig, en naturlig tilstand at være i. Derfor kan det også give en helt særlig ro og mental velvære at dyrke det. Næst efter er der også et spørgsmål om at dyrke kroppen, viljestyrken og potentialet, der ligger i at udfolde sig som løber. Og så er løb jo en fantastisk social drivkraft og bare drøn underholdende!

Min foretrukne løberute

Jeg holder rigtig meget af at løbe rundt i og omkring Amager Fælled + Kalvebod Fælled. Selv om det er så fladt som en pandekage, så er der et nærmest uendeligt antal variationer af ruter man kan løbe, og improviserede ruter i disse to områder er et hyppigt forekommende element i min træning. Man skal heller ikke kimse af, at det er et af de største, bedst tilgængelige naturområder i Københavnsområdet – og så behøver man ikke engang tage et tog for at komme derud!

Et løb jeg særligt husker

Copenhagen Marathon 2018. Mit store nemesis, som det egentlig var planen at jeg skulle overvinde efter et tidligere semi-flop fra 2016, hvor tiden ikke rigtig levede op til egne forventninger. 2018 viste sig, med 25 graders varme og bagende sol, at være en for drøj omgang, og endnu en gang fik Københavns gader givet mig en lærestreg: jeg var nødt til at udgå ved 30km med kramper i begge lår og noget der nærmede sig et hedeslag. Note til selv: husk at træningsmængde er alt i maratonløb, husk at løbe efter dagens omstændigheder, lær at holde fast i løbeglæden selv om målet ikke var i nærheden af at blive nået.

Den præstation jeg er mest stolt over

Hammertrail 50km, 2017. Største sejrsoplevelse i min tid som løber – dels fordi det var mit første ultra i særdeles udfordrende terræn, dels fordi det gik så godt som det gjorde. Alt flaskede sig bare: nye grænser blev fundet, men også overvundet, jeg ramte plet med energiindtag og væskeindtag og jeg havde følelsen af lette ben størstedelen af vejen. Så skal jeg heller ikke forsøge at skjule, at jeg er inkarneret konkurrencemenneske, så det giver også et boost, at jeg tiltuskede mig en 2.plads på distancen.

Min foretrukne løbesko

Det er ingen hemmelighed at jeg efter at have startet i MS har taget et spring i mine foretrukne løbesko, fra udelukkende at løbe i VivoBarefoots helt nedbarberede ”fladfodssko” til at nyde de klassiske løbeskoskvaliteter lidt mere.

Brooks Levitate: En rigtig lækker, responsiv mængdetræningssko til de mange ugentlige kilometre. For mig at se en ret optimal måde at forsøge at kontrollere det meget bløde TPU-skum, som man kender fra mange mærker efterhånden, og så gøre det en optimal fastere i følelsen af sålen, dog uden at gå på kompromis med de komfortmuligheder, der ligger i det bløde materiale. Samtidig en fin, tæt pasform i overdelen, der tillader en smule udvidelse ved at være knit-mesh materiale og samtidig rigtig fin åndbarhed: et stort plus for en løber som mig, der ikke er særligt god til at håndtere sommervarme.
Adidas Adizero SUB2: Aldrig før er jeg trådt ned i en sko, der skriger fart på samme måde som SUB2 gør det. Ved at være så let og fast i det som den er, giver det en følelse af at alle kræfter man lægger i skoen bliver omformet til fremdrift. Jeg husker varmt at skulle prøve skoen på et intervalpas et par uger før et løb, blot for at finde ud af at mine afslapningszoner pludselig lå små 5-10 sekunder fra de planlagte intervalzoner i tempo. En bizar oplevelse, men en fantastisk selvsikker følelse at opnå blot ved et skoskifte. Ydermere er det ikke lykkedes mig endnu at tvinge skoen ud i at skride ud under mig, uanset hvor meget fart jeg har givet den på asfalt og grus: stor cadeau til grebet i sålen.
Salomon Fellcross 3:til de rigtig plørede, mudrede trailspor, jeg virkelig holder af at besøge i efteråret og vinteren. ’Kløerne’ på skoens sål griber ret godt fat om nærmest alt man kan støde på under mudder, blade og sne, og samtidig har skoen en god, tæt pasform, der holder den fast på foden uanset hvad man udsætter den for. Selv om skoen ikke umiddelbart er designet til det, virker det også som om den holder fødderne dejlig tørre, selv over lang tids leg i sporet.

PR på diverse distancer

5K: 17:00
10K: 35:59
Halvmaraton: 1:21:18
Maraton: 2:58:41
50K (terræn): 6:17